Nogle er mere højtråbende, end andre

Ny bog kaster lys over vold, incest og kvindeundertrykkelse i visse muslimske miljøer.

Comments

comments

4 tanker om “Nogle er mere højtråbende, end andre

  1. Din satiretegning er et selvmål, vis tanken var at sætte fokus på kvinders forhold i Mellemøsten, hvis du ønskede at latterliggøre kvinder. Så har du scoret.

    Kvindekampen er en kamp for alle kvinder. De seksuelle krænkelser, som kvinder over hele verden bliver udsat for, viser #MeToo jo netop også finder sted i prestigefyldte brancher og på gaden, hvad enten det er i Cairo, København eller Rom.

    #Metoo, handler netop om at inddrage og vise, at dig derude, som jeg ikke kender, at du er ikke alene. Det er ikke dig, som der er noget galt med med det samfund, som tillader, at mænd tilegner sig din krop, som om det var deres ejendom.

    Det samfund, der tillader, at kvinder kontrolleres, fordi de er familiens og ægtemandens ejendom, at de holdes for sociale aktiviteter, arbejdsmarkedet og fra at tale frit. Tillader. Alt det, som Berlingskes debatsektion og læserne i kommentarfelterne så godt kan lide at klandre “Den Arabiske Mand” eller “islam” for. Det er tankegang, som er global og ikke isoleret til Mellemøsten og Nordafrika. Derfor er kampen i Danmark for kvinders ret til egen krop – og til at have den i fred – også med til at kæmpe for at kvinder i resten af verden kan nyde godt af samme rettigheder.

    Endelig er jeg ked af, at det netop er dig Jens, som jeg ellers gennem så mange år har haft fornøjelse af at følge, der har tegnet den Øv. Og dine #meeto kvinder er naturligvis forvredne og groteske i deres ansigter mens deres kroppe er midaldrende og lidt for tunge ide. Fordi kvinder er jo kun noget værd når de er fuck-able… Eller hvad?

  2. Kære Karen Melchior.

    Jeg tror ikke, vi er uenige om noget i denne sag – og jeg har levet længe nok til at forstå baggrunden for og potentialet i METOO-bevægelsen, som jeg fuldt ud anerkender. Jeg har selvfølgelig intetsomhelst ønske om at latterliggøre kvinder. Min satiretegning er ikke en haha-tegning – nærmere tværtimod. Jeg ved, at emnet er strømførende og læser kommentarerne med stor interesse – både her og på Facebook. Hele spektret er dækket fra meget positive til meget negative. 
    Den direkte anledning til idéen er Sara Omars nye bog “Dødevaskeren”, som jeg indtil nu kun har læst om. Gruen i beskrivelserne i de muslimske familier – også herhjemme! – står i skærende kontrast til visse af indlæggene i METOO kampagnen. Disse kvinder hører man af gode grunde sjældent eller aldrig, og deres stemmer savnes i kampagnen. 
    Jeg satirisere således over proportionsforvrængningen, som det forhåbentlig fremgår. 
    At de råbende kvinder på tegningen er midaldrende og groteske er et bevidst valg og har intet at gøre med fuckability, men er derimod en hentydning til, at det af visse indlæg fremgår, at “krænkelsen” er sket for meget længe siden og måske ikke var så invaliderende endda.
    I hele METOO-kampagnens indiskutable berettigelse ligger desværre også et element af medløberi og gratisteri, som ikke klæder kampagnen.

    Satire handler i sin substans om hån, spot og latterliggørelse, og snart 40 år i branchen har lært mig, at fortolkningen handler om øjnene, der ser – snarere end pennen, der tegner.

    Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at sige dig tak for din kommentar og dit engagement, som jeg værdsætter.

    Mange venlige hilsner og god jul
    Jens Hage

  3. Ved du hvad, Jens? Lad mig citere: “At de råbende kvinder på tegningen er midaldrende og groteske er et bevidst valg og har intet at gøre med fuckability, men er derimod en hentydning til, at det af visse indlæg fremgår, at “krænkelsen” er sket for meget længe siden og måske ikke var så invaliderende endda.”

    Havde du tegnet en flok råbende kvinder i alle aldre, ville dit svar til Karen Melchior lyde klinge bedre end en søforklaring.

    Når man benytter symboler aflæses de kun som det, de afbilder. I dette tilfælde grimme, ulækre, råbende kvindemennesker, der burde se at komme videre med deres liv, fordi ret beset, er der jo ikke sket det helt store, vel?

    Jeg har tilhørt prekariatet (vi er begge tegnere) siden 1985 og jeg kan love for, at større og mange opgaver blev gjort betinget af, at jeg var imødekommende over for en varmblodig kunde, der ved synet af mig genopfundet sig selv som et mandfolk. Siden jeg derhjemme havde en lille dreng, der havde brug for mad, klæder og tag over hovedet hver dag, kan du prøve at forestille dig – hvor meget velstand jeg og min søn måtte gå glip af, ikke fordi jeg var udygtig til mit fag, men fordi jeg måtte gå min vej uden bestilling.

    Jeg har sørget og betalt regningen for at håndhæve min ret til afvise misbrug. Alligevel husker jeg selv den dag i dag, hvordan det føltes at blive behandlet som skidt, af store mænd uden stolthed i livet. Tør end ikke tænke tanken til ende, hvordan det ville føles hvis jeg gav efter for angsten for ikke at have det næste måltid mad til mit barn, eller af andre grunde, ikke være i stand til at modstå trusler om “aldrig at komme til at arbejde igen”.

    Jeg mener og føler at din tegning nedgør andre mennesker og krænker deres følelser en gang til. Hvad du selv forklarer har ingen betydning eftersom dit medie er tegning, og tegning siger altid mere end tusind ord.

    Særlig når tegningen blev temmelig rosende omtalt i går, d. 8. januar 2017 i Berlingske, i konteksten leveret af den fhv. skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København. Lise Egholms kobling mellem din tegning og hendes kontekst er følgende: “Er #MeToo-kampagnen anført af en flok sex-frustrerede kvinder, der føler sig frastødt af enhver tilnærmelse og aldrig har fået en ordentlig orgasme?”

    Sådan har Lise Engholm m.fl. forstået din tegning. Enten har hun bevidst misbrugt den, eller du ikke sørgede for at dit budskab ikke kunne havne i en, så utilsigtet sammenhæng.

  4. Kære Anina W.

    Tak for din kommentar. Jeg håber, det er ok at svare, selvom du antyder, at mine ord ikke betyder noget, da de tegnede symboler siger det hele. Det er en tegning, jeg både har fået hård kritik og megen opbakning til – så symbolikken opfattes åbenbart meget forskelligt. Den har i hvert fald vakt debat, og det siger noget om, hvor mange vidt forskellige skæbner, der sidder derude – din egen inklusive. Mit primære ærinde er ikke at nedgøre (selvom jeg medgiver, at de råbende kvinder er groft karikerede – sådan er satire), men at pege på de tavse, mishandlede muslimske kvinder, hvis stemmer jeg savner i Metoo-kampagnen. Dem er der desværre mange af – også herhjemme.
    Jeg synes Metoo-kamapgnen er meget skelsættende og vigtig. Alene det faktum, at det er første gang i menneskehedens historie, at noget sådant finder sted.
    Jeg er ked af, at du har opfattet tegningen, som du beskriver, men kan godt se, hvad du mener ud fra de oplevelser, du har haft, og jeg beklager, hvis tegningen har såret dig yderligere.
    Med venlig hilsen og godt nytår
    Jens H

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *